Om KlubbenSæsonprogramVinsmagningerMedlem til MedlemMedlemskabBestyrelsen

Generalforsamlingen 2015 foregik i vores - forhåbentlig blivende - nye klublokale på Baungården i Vejen. Det er et rigtig fint lokale og vi kan selv opsætte borde som vi ønsker det. Og der er ikke nogen alarmer der ødelægger fornøjelsen for os. Til gengæld er det er dejlig beliggenhed med udsigt ud over mark og skovbryn - op til flere rådyr gik og gumlede græs lige uden for vinduerne,

Og man kan roligt sige at medlemmerne indviede lokalet med manér! Det blev en rigtig hyggeaften selvom bestyrelsen måtte inkassere en næse! Den blev tildelt fordi bestyrelsen ikke havde brugt de penge på sig selv som forrige generalforsamling havde bevilliget! Bestyrelsen har lovet at lægge sig i selen for at undgå det gentager sig! Nu afventer vi spændt et referat som lægges andet sted.

Og så kunne vi ellers gå over til det som vi alle ventede på: Stegt Flæsk med persillesovs og et udvalg af vine der kunne passe til - eller rettere, man kunne selv vurdere om / hvor godt de passede til. Der var både mousserende, hvid og rød. Det mousserende og en østrigsk rødvin var forbløffende gode til den lidt fede ret. Mousserende fordi det ligesom "vasker" fedtet væk, og den østrigske fordi dens kølige stil afbalancerede maden perfekt.

Det er da hyggeligt, ikk?

Og så med sådan en fætter uden for vinduet - den var ikke alene.

Lise præsenterede regnskabet - det blev godkendt. Vi sidder på flæsket!

En portion nationalret. Værsågod. Klubben betaler.
 

 

 

 

Støt vore annoncører når du handler - de støtter os!