Om KlubbenSæsonprogramVinsmagningerMedlem til MedlemMedlemskabBestyrelsen
Årets sidste smagning anno 2015.
Bestyrelsen havde valgt at Karsten skulle stå for arrangementet, hvilket han velvilligt påtog sig. Som flere gange tidligere. Tillad webmaster - uden det skal lyde som skamros - at bemærke: H... K...! hvor er det godt vi har Karsten. Han fylder rollen som fordragsholder til perfektion. Han startede ellers med at undskylde for at han - af mangel på tid - havde valgt vine fra Glud Vine, det firma han arbejder for. Den undskyldning var der absolut ingen grund til, for hold da helt op, for nogle lækre vine der her var blevet valgt.

Det var lige fra en delikat mousserende (lavet på Syrah for et det ikke skal være løgn), over dejlige hvide, til selveste Margaux Bordeaux. Ikke mindst en rent ud fantastisk  Pinot Noir fra USA. Og Karsten kunne sine produkter på fingrene.

Lad så være at "maden" nok var tæt på den fladeste omgang vi nogensinde har præsteret, hm, hm, men det er jo også vinen der skal bære den hjem. Og DET gjorde den!
 
 
 

Støt vore annoncører når du handler - de støtter os!