Om KlubbenSæsonprogramVinsmagningerMedlem til MedlemMedlemsskabBestyrelsen
Klubbens vildeste vinaften
Vildt skulle det være - og vildt var det. Dyre vine i en liga for sig selv. Vine til mellem 580 og 1150 kr. Ikke just hverdagens frikadellevine. Heller ikke lige det de fleste mæsker sig med til en hyggeaften med vennerne.
Men en gang i mellem skal man da have lov til at gå amok, skal man ikke?
Det gjorde vi så denne aften!

Pragtfuld Bourgogne hvidvin. En lækker floral duft med hints af citrus, dyb smag af fersken og blomme - laaaaaaang eftersmag



En ren nydelse synes vores formand - og det var hun ikke ene om.


30 år gammel Pomerol - UHA - der skal skænkes med forsigtighed her - den tåler absolut ikke hårdhændet behandling


Belægningen under beskyttelseshætten - ikke slemt når man tager alderen i betragtning.

En absolut pragtfuld vin - omend man må sige at toppen VAR nået og den er på vej nedad igen. Men den var et godt eksempel på hvordan tanninerne afrundes med alderen i vin af god kvalitet.
700 kr - vel egentlig ikke slemt når man tager distrikt og årgang i betragtning.

Chambertin Grand Cru Clos de Béze 2003 - en topårgang fra Bourgogne - og DET kunne smages. Aftenes dyreste vin - kr 1150

Brunello kommer man ikke uden om når vi snakker supervin. Denne Riserva 1999 var fin og moden, med noter af kirsebær, tjære, svedsker og en snert af læder - 600 kr flasken.


Noget af det bedste fra Argentina - på Malbec naturligvis. En masssiv sag i topkvalitet, som ligger laaangt fra de sydamerikanske konsumvine der storsælger i supermarkederne. Dette viser at de godt kan, derovre i Argentina.  Prisen er kr 580



Som rosinen i pølseenden - den berømte Pingus fra Spanien - lavet af danskeren Peter Sisseck. Ham kan vi godt være stolte af. Rejser til Spanien og viser dem hvordan man laver vin. Godt gået Peter!!
Og den SMAGER saft-suseme GODT. Og detteher er jo ikke hans topvin, men kun hans 2. vin. Men alligevel - de ekstra 2 smagsnuancer man får i topvinen skal man jo også betale ikke så lidt mere for end de 1100 vi måtte bøffe for denneher.

Støt vore annoncører når du handler - de støtter os!